Nødhjælp Filippinerne
Nødhjælp Filippinerne
Dato: 1. oktober 2009Nødhjælp til stormramte Filippinerne
I oktober samarbejdede det globale transportfirma TNT og FNs Fødevareprogram (WFP) om hjælpearbejdet efter den tropiske storm Ketsana og tyfonen Parma, der ramte Filippinerne i slutningen af september.
Millioner af mennesker blev berørt af katastrofen og over 800 mistede livet i de efterfølgende oversvømmelser og jordskred. WFP sendte derfor en forespørgsel til TNT om hjælp til transport af 200 tons højenergikiks, som skulle bruges til nødhjælp til de overlevende fra katastrofen.
TNT transporterede højenergikiksene direkte fra leverandøren i Tyrkiet til Manila, Filippinerne. Flytransporten gjorde det muligt for WFP at påbegynde den livsvigtige fødevaredistribution til de berørte områder meget hurtigere.
Peter Cermak fra TNTs nødhjælpsteam i Filippinerne udtaler:
"Dét vi så i udkanten af Manila var helt ufatteligt. Vi tog til et område, som stort set var omdannet til én stor sump med en eneste forhøjet vej igennem. Langs med denne vej havde de lokale bygget små midlertidige skure. Det var ikke usædvanligt, at seks, syv eller endda otte personer boede sammen i et af de her små skure. Leveforholdene var ekstremt dårlige, der var ingen sanitære forhold, og de fleste familier havde ikke mad nok".
Situationen i Filippinerne er forfærdelig, og den bliver snart endnu værre: WFP og alle øvrige nødhjælpsarbejdere er ved at forberede sig på, at en tredje tyfon rammer Filippinerne.
Se her for mere information om samarbejdet mellem WFP og TNT: www.movingtheworld.org