Pressemeddelse
Pressemeddelse
Dato: 19. oktober 2009TNT modtager The Clinton Global Citizen Award
TNT har netop modtaget den prestigefyldte pris, The Clinton Global Citizen Award. Overrækkelsen fandt sted ved særligt arrangement, hvor den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton var vært. Her modtog TNTs CEO, Peter Bakker, prisen, som blev overrakt af Wesley K. Clark, NATOs tidligere øverstkommanderende i Europa.
The Clinton Global Citizen Awards blev etableret i 2007 og har til formål at anerkende private, virksomheder, offentlige institutioner og filantropiske organisationer for deres arbejde for at forbedre levevilkår og sociale forhold for mennesker verden over.
”Global Citizen Award gives til individer eller organisationer, som har gjort en særlig humanitær indsats. TNT modtager prisen for selskabets ekstraordinære indsats for at imødegå nogle af de mest presserende udfordringer i verden,” sagde tidligere præsident Clinton.
I et personligt brev til Peter Bakker fremhævede præsident Clinton bl.a., TNTs indsættelse af transportfly og lastbiler i forbindelse med sult- og naturkatastrofer som initiativer, der fortjener højeste anerkendelse.
”Peter Bakker har bevist, at det er muligt at kombinere forretningsmæssig succes med det at gøre en forskel i verden. TNT er i dag en model for, hvordan erhvervslivet kan samarbejde med civile organisationer for at forbedre menneskers levevilkår,” sagde Clinton.
De andre vindere af prisen i 2009 var: Quincy Jones, Quincy Jones Foundation, Ms. Asha Hagi Elmi Amin, Save Somali Women and Children, Ms. Ruchira Gupta, Apne Aap Women worldwide, Ms. Rola Dashti, Member of Parliament Kuwait and President Paul Kagame, President of Rwanda.
Billeder og yderligere information: http://group.tnt.com/press/fastnews/index.aspx
For yderligere information
Kontakt:
Frank Jørgensen, Adm. direktør i TNT Danmark A/S
Telefon: 70 10 11 10
Mail: frank.jorgensen@tnt.dk
Eller besøg TNTs presserum på internettet: http://group.tnt.com/press/index.aspx
Om TNT
TNT forsyner virksomheder og private over hele verden med en lang række post- og ekspresservices. Med hovedkontor i Holland har TNT en effektiv infrastruktur i sit netværk i Europa og Asien. Virksomheden udvider på verdensplan sine operationer for at øge effektiviteten i netværket. TNT betjener over 200 lande og beskæftiger mere end 163.000 ansatte. I 2008 rapporterede TNT en omsætning på €11,1 mia. og en indtjening på €982 million. TNT er noteret på børsen i Amsterdam. TNT erkender sit sociale ansvar og har indgået partnerskaber med FNs World Food Programme og FNs Environmental Programme for at bekæmpe hungersnød og forurening i verden. I 2008 opnåede TNT den højeste score i Dow Jones Sustainability Index og i Carbon Disclosure Project under kategorien for CO2 intensive virksomheder. Mere information om TNT kan findes på hjemmesiden http://group.tnt.com.