På denne side finder du information om ændringer af toldbetemmelser og regler som kan påvirke dine forsendelser. Hvis du er i tvivl eller behøver vejledning er du velkommen til at kontakte kundeservice.

Se mere information om toldkrav og nødvendig tolddokumentation.

Brasilien - dokumentation til forsendelser

28. juni, 2011

De brasilianske toldmyndigheder har informeret os om, at forsendelser, der ikke indeholder følgende dokumentation, vil blive returneret til oprindelseslandet.

  • En faktura, som oplyser godsets reelle værdi og er underskrevet af afsender
  • Komplet og korrekt udfyldt TNT fragtbrev, hvor informationer stemmer overens med oplysninger på faktura
  • Det er meget vigtigt, at afsender oplyser modtagers moms registreringsnummer på fragtbrev og faktura

Det er ikke muligt at ændre eller tilføje oplysninger på allerede afsendt dokumentation.

Forsendelser, der bliver sendt uden ovenstående dokumentation vil blive returneret til afsender på afsenders regning - en proces, der kan tage op til 7 dage.

Japan - krav til ikke dokument forsendelser

28. juni, 2011

Nye krav til ikke-dokument forsendelser til Japan

Når der sendes en ikke-dokument forsendelse til Japan, skal minimum et af forsendelsens colli være opmærket med fragtbrev og faktura i plastlomme.

Dette er for at undgå unødig forsinkelse i den japanske told.

Saudi Arabien- import af bremsedele

17. juni, 2011

Fra den 16. maj 2011 er der kommet nye regler for bremsedele til Saudi Arabien.

Til disse forsendelser skal der medfølge et " asbest fri " certifikat med SASO certifisering. Forsendelser uden dette certifikat vil bliveudtaget til test og dette vil medføre forsinkelse på leveringen.

Saudi Arabien- import af medicinaludstyr

17. juni, 2011

Ved import af medicinaludstyr skal der medfølge et MDEL certifikat (Medical Devices Establishment License). Medicinaludstyr kan kun importeres af virksomheder og ikke privatpersoner.

Modtager i Saudi Arabien skal have en godkendelse fra SFDA (Saudi Food & Drug Association), for at få denne type gods ind i landet.

Følgende information skal være oplyst på handelsfaktura til brug for tolddeklaration:

  1. Importørens licensnummer
  2. Gyldigt registeringsnummer for udstyret/godkendelsesnummer
  3. HS kode
  4. Produktkode
  5. Antal på det som skal importeres

Singapore - import af medicin

17. juni, 2011

Med ikrafttrædelse 1. juni, gælder nye regulativer for medicin som er klassificeret som C og D medicin. For at kunne sende disse typer forsendelser til Singapore skal importørlicens og alle gældende tilladelser være godkendt af de lokale sundhedsmyndigheder.

I forbindelse med tolddeklaration skal følgende information oplyses:

  1. Gyldigt import VAT nummer
  2. Sundhedsregistreringsnummer/transitionslistenummer/godkendelsesnummer
  3. HS kode
  4. Produktkode
  5. Mængde der importeres
  6. HS mængde/måleenhed

Flere informationer kan findes på: http://www.hsa.gov.sg/publish/hsaportal/en/health_products_regulation/medical_devices/tradenet.html

Vietnam - Import af mobiltelefoner, kosmetik og spiritus

1. juni, 2011

Med ikrafttrædelse 1. juni, er det forbudt at indføre følgende varer til Vietnam, med mindre det kan betegnes som en personlig genstand.

  • Mobiltelefoner
  • Kosmetik
  • Spiritus

Såfremt dette overtrædes, udstedes en bøde til afsender og forsendelsen bliver returneret på afsenders regning.

Ovenstående er gældende for både sø- og luftfragt, inklusiv kurér.

Hvis du ønsker yderligere information om denne restriktion, kan man se mere på www.moit.gov.vn

Norge - Hingstesæd

3. juni, 2011

Forsendelser til Norge indholdende hingstesæd

Til denne type forsendelse skal faktura altid indholde:

  • Varens værdi
  • Fulde navn på afsender og modtager i Norge
  • Nøjagtig navn på hoppe og hingst
  • Om det er første levering eller om det er udskiftning/ombytning af varen.

Det er meget vigtigt at disse informationer står på fakturaen, såfremt de mangler kan toldbehandling blive forsinket og dermed når forsendelsen ikke frem i tide.

TNT anbefaler at sende hingstesæd via Special Services 7010 1190.

Kina - skærpede toldkrav

Gældende fra 15. april 2011

Med virkning fra 15. april 2011 vil toldmyndighederne i Kina håndhæve et krav om, at en pakkeliste bliver obligatorisk for import toldbehandling i Kina for følgende forsendelser:

  • Alle toldpligtige forsendelser til formelle optagelse - dette gælder  forsendelser med værdi i toldangivelsen  RMB 5.000 (USD 761 / EUR 550) og derover.
  • Alle forsendelser hvor modtageren i Kina selv foretrækker at import fortolde, også selvom værdien i toldangivelsen er mindre end RMB 5, 000

Forsendelser uden Pakkeliste vil med sikkerhed blive forsinket, da TNT Kina desværre må vente på pakkelisten fra afsender/modtager, inden indfortoldning kan foretages.

Dette er et eksisterende Toldkrav udstedt af GAC i 2003, som Toldmyndighederne i Kina først nu, er begyndt at håndhæve.

Storbritannien - opdatering sikkerhed

06. januar 2011

Efter det nylige terroristforsøg på at skjule eksplosive enheder om bord på fly med fragtforsendelser blev det forbudt at medbringe forsendelser, der indeholder printerblæk eller tonerpatroner, som vejer mere end 500 gram.

Med virkning pr. 10. december blev ovenstående restriktioner fjernet og erstattet med et forbud mod "printerudstyr inklusive printere, fotokopimaskiner og faxmaskiner med en blæk- eller tonerpatron, der vejer mere end 500 gram, installeret i udstyret på en måde, der gør udstyret driftsklart."

Bemærk, at blæk- og tonerpatroner skal fjernes fra alle printere, der transporteres fra, til eller via Storbritannien, og sendes som en separat pakke. Det er ikke tilladt at sende blæk- og tonerpatroner i samme kasse, som indeholder printeren, kopimaskinen eller faxmaskinen.

Dette forbud gælder frem til den 10. juni 2011 og gælder kun for luftfragtsforsendelser (Express- og Economy Express-service, der omfatter luftfragt).

Rusland - Strenge toldkrav ved forsendelser

19.03.2010

De russiske toldmyndigheder har pålagt ALLE der sender toldpligtige forsendelser til Rusland, at importøren stiller toldgaranti.

Dette betyder en strengere gennemgang af forsendelser som påvirker transportørens leveringstid, og det er specielt leveringer til privatpersoner der desværre skaber forsinkelserne.

For at tilsikre, at forsendelser fra erhvervskunder ikke forsinkes yderligere, sender TNT ikke længere forsendelser til og fra Rusland for privatpersoner - via vores netværk.

Hvis du har en forsendelse til en privatperson i Rusland, kan du booke denne via TNT Special Services på tel: 7010 1190 eller mail: special.services.dk@tnt.dk.

 

Japan - varer der ikke må importeres

11.01.10

Nedenstående er på listen over varer som er forbudte at indføre i Japan.

Pr. 18. januar 2010 gælder det at såfremt en forsendelse helt eller delvis indeholder varer som er på listen - er vi nødsaget til at returnere varerne til afsender. Hvis blot en del af forsendelsen indeholder noget fra listen, vil hele forsendelsen blive næget indfortoldning af de japanske mydigheder og hele forsendelsen returneres.

QUARANTINE ITEMS (Descriptions / Words / Products)

  • Coffee Beans
  • Tobacco Leaves
  • Tea
  • Fruits ( dried only )
  • Mushrooms
  • Hops ( dried only )
  • Fish
  • Foodstuffs
  • Vegetables & Flowers ( dried & frozen )
  • Beef, pork, chicken, blood, fur
  • Seed, flower, root, leaf
  • Canned meat products
  • Mouse Blood Product / Mouse Cell / Mouse Tissue / Mouse Origin Product /
  • Rabbit Blood Product / Rabbit Tissue / Rabbit Origin Product / Dog Blood Product /
  • Dog Tissue / Dog Origin Product / Bovine Blood Product / Bovine Origin Product /
  • Pig Blood Product / Pig Skin / Animal Origin Product / Raw meat / Beef jerky / Ham /
  • Sausage / Bone / Horn / Antler / Antibody (animal origin) / Blood (animal Origin) /
  • Fur (animal origin) / Feather / Bacteria / Virus / Plant Origin / Tobacco / Coffee beans /
  • Soybeans / Corn / Wheat / Sesame / Cotton / Pet Food / Juice / Flower Plant /
  • Beverage / Spices / Canola / plant oil / FoodStuff (Not-Canned) /
  • FoodStuff (Not-in Vacuum Pouch/Bottle) / Canned Meat Product /
  • Meat product in Vacuum Pouch or Bottle / Dried Flower / Cut Flower / Real Flower /
  • Potpourri / Vegetable / Fruits / Frozen Fruits / Pulse / Malt / Straw / Wheat straw / Rice /
  • Alcohol / Dog Chew / Cigarettes / Cigar / Fish / Grain Sample / Tea / Mushrooms / Hop /
  • Vanilla Beans / Ginseng (dried only) / Wood / Noodles / Instant Noodles / Turmeric / Barley
  • Flour / Gelatin / Collagen

Listen i printvenlig format (pdf)

Norge - Gaver

09. november 2009

Gaver som sendes til Norge vil blive pålagt told og moms såfremt værdien overstiger NOK 1000,00. For at sende en forsendelse som gave skal følgende være opfyldt:

  • Modtageren skal være en privatperson
  • Privatpersonens personnummer skal stå på fakturaen
  • Værdien må ikke overstige NOK 1000,00
  • Der skal stå gave på fakturaen

Norge - Alkohol

9. november

Virksomheder:
Det er kun tilladt at sende alkohol til virksomheder som har importtilladelse.

Privat:
Det er tilladt at sende alkohol til en privatperson, såfremt faktura indeholder følgende information:

  • Privatperson som modtager
  • Personnummer
  • Hvilken slags alkohol der er tale om

Modtageren skal betale told og moms selvom det er en gave.

Rusland import forsendelser: Nyt import gebyr

8. oktober 2009

Import forsendelser til Rusland, som udtages i toldkontrol og opbevares på toldlager, skal der ikke betales gebyr for de første 3 arbejdsdage fra ankomst for forsendelsen.

Hvis modtager ikke indleverer de nødvendige papirer til toldbehandling inden 3 arbejdsdage til TNT, opkræves modtager 0,35 EUR pr. kilo pr. dag (incl. Russisk 18 % moms) for opbevareing på toldlager.

Hvis modtager nægter at modtage forsendelsen - vil TNT i afsenderlandet efterfølgende opkræve dette gebyr hos afsender. Dette gebyr beregnes fra den 4. dag efter ankomst og indtil TNT Rusland modtager information fra oprindelses landet, som bekræfter, at man vil betale for opbevaringen samt information om det videre forløb med forsendelsen.