Den internationale luftfartsorganisation ICAO-TI/ IATA DGR, IMDG koden og ADR konventionen klassificerer biologisk materiale - UN 3373, Biological substance, Category B (tidligere Diagnostic Specimen / Clinical Specimen) - som farligt gods. Derfor kræves det, at alle forsendelser får korrekte opmærkninger, korrekt information på fragtbrevet og på kolliet.

Denne ændring er obligatorisk for alle forsendelser, som går med fly fra og med d. 1. januar 2007.

Information på fragtbrevet

I varebeskrivelsen skal man udover hvad forsendelsen indeholder, også skrive "Biological Substance, Category B" og "UN 3373". Man kan også skrive det i feltet "Special delivery instructions" (Specielle instruktioner), hvis der ikke er plads til det i feltet til varebeskrivelse.

Man skal angive antallet af pakker/kolli i forsendelsen.

Man skal skrive navn og telefonnummer på den person, der er ansvarlig for forsendelsen, på fragtbrevet eller på pakken. Den ansvarlige person kan være enten afsenderen eller modtageren.

Man skal svare YES på spørgsmålet om farligt gods (Dangerous goods).

Informationer på forsendelsen (kolliet)

Hver pakke/kolli i forsendelsen skal opmærkes med viste mærkat, hvor der er UN-klassificeringsmærkning UN 3373. Mærkatet fortæller om farlige stoffer. Hver side af mærkatet skal være mindst 50 mm. Dette mærkat kan også findes I IATA's pakkeinstruktion 650.

Udover fragtbrevet skal der også på hver af forsendelsens pakker/kolli skrives "Biological Substance, Category B" og "UN 3373". Det skal stå lige i nærheden af "UN 3373"-mærkatet.

Husk at navn og telefonnummer på den ansvarlige person skal angives på fragtbrevet eller på pakken. Den ansvarlige person kan være enten afsender eller modtager.

Emballage og dokumentation skal følge alle krav I IATA's pakkeinstruktion 650.

OBS! Man kan ikke via vores online services lave fragtbreve for forsendelser, der indeholder farligt gods.
Kontakt vores kundeservice på telefon 70 10 11 80

Hvis der er mangler jævnfør ovennævnte retningslinjer, kan TNT Express ikke påtage sig at fragte forsendelsen. Vær også opmærksom på, at instrukserne (IATA DGR Manualen) vedrørende transport af farligt gods opdateres hvert år. Du kan blandt andet få mere information om transport af farligt gods på www.politi.dk samt www.dgm-denmark.dk