T-Rex kranium krydser atlanten

Dato: 9. Juni 2015

TNT stod bag den delikate transportopgave, da et 66 millioner år gammelt T-Rex kranium skulle fra South Dakota til Tyskland.

Transportvirksomheden TNTs afdeling for specialtransporter har netop gennemført en, selv for dem, usædvanlig transatlantisk transport: Nemlig transporten af et 66 millioner år gammelt kranium fra en Tyrannosaurus Rex fra USA til Europa.
 

Ombord på TNTs lastbil og fly rejste det 690 kilo tunge, velbevarede T-Rex kranium sidste uge de godt 8.000 km fra South Dakota til Fuerth i Tyskland. Her var fossilet ’indkaldt’ til en avanceret CT-scanning, der med detaljerede 3D, røntgenbilleder skulle undersøge kraniets strukturer.


Det 66 millioner år gamle kranium fra en T-Rex-hun blev fundet og udgravet i den amerikanske stat Montana i 2013. Det er i dag ejet af Naturalis Biodiversity Center i den hollandske by Leiden, hvor det fornemme eksemplar af den kødædende, kæmpedinosaurus vil blive udstillet, når alle undersøgelser i Tyskland og USA er gennemført.


TNT står også for returrejsen til USA senere på året. Her går ruten imidlertid over Amsterdam, hvor T-Rex kraniet sammen med TNTs chauffør gør stop i forbindelse med et nationalt TV-show.


“Vi er naturligvis stolte af at være blevet betroet opgaven med at fragte det sjældne T-Rex kranium til Europa. I TNTs Special Services har vi stor erfaring med at klare selv meget specielle forsendelser. Men det er alligevel første gang, vi har haft mulighed for at håndtere transporten af et så værdifuldt og videnskabeligt, vigtigt præhistorisk fund”, siger Grant Cochrane, global direktør for TNT Special Services.


Yderligere information

Susanne Vatta, adm. dir., TNT Danmark, T: 7938 0500, M: susanne.vatta@tnt.dk


Om TNT

TNT er en af verdens største transportleverandører. Hver dag året rundt leverer TNT tæt på en million fragtleverancer – fra dokumenter og pakker til store godsforsendelser. Selskabet opererer et veludbygget vej- og luftnetværk i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien, Stillehavsregionen og i Nord- og Sydamerika. I 2014 omsatte TNT for €6,68 mia. Besøg TNTs website for mere information: www.tnt.com/corporate.