Incoterms

Hvad er Incoterms?

"Incoterms" er en kort og nem måde at kommunikere internationale handelsregler på. Incoterms blev indført helt tilbage i 1936 og består af 11 regler, som definerer, hvem der er ansvarlig for hvad under internationale transaktioner.

Hvorfor er Incoterms så vigtige?

Fordi de er kendt og accepteret fra Austin til Zanzibar. Incoterms mindsker betydeligt risikoen for bekostelige misforståelser og er påkrævet på alle fakturaer.

Hvad dækker Incoterms?

Incoterms beskriver alle de opgaver, risici og omkostninger, som er forbundet med transaktionen af varer fra sælger til køber.

De 3 mest anvendte Incoterms

EXW – Ab fabrik

  • Køber påtager sig næsten alle omkostninger og risici under leveringsprocessen
  • Sælgers eneste opgave er at sikre købers adgang til varerne
  • Når køber har fået adgang, er det hans ansvar at sørge for resten (herunder lastning af varer)

Risikooverførsler fra sælger til køber:

På sælgers lager, kontorer eller der, hvor varerne afhentes.

DAP – Leveret på aftalt adresse

  • Sælger dækker omkostningerne og risikoen for transport af varer til en aftalt adresse
  • Varer klassificeres som leveret, når de befinder sig på adressen og er klar til at blive losset
  • Vilkår for ansvarsfordeling under eksport og import er de samme som for DAT

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når varer er klar til at blive aflæsset på aftalt adresse

DDP – Leveret fortoldet

  • Sælger påtager sig næsten alle omkostninger og risici under leveringsprocessen
  • Sælger dækker alle omkostningerne og risici for transport af varer til en aftalt adresse
  • Sælger sørger også for, at varerne er klar til aflæsning, opfylder overholder eksport- og importregler og betaler eventuelle told og afgifter

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når varer er klar til at blive afhentet på aftalt adresse.

 

Andre Incoterms

 

CIP – Fragtfrit inkl. forsikring til

  • Samme sælgeransvar som CPT med én forskel: Sælger betaler også for fragt og forsikring til den anførte modtager. 
  • Sælger er forpligtet til at købe den højeste forsikringsdækning i henhold til paragraf A (Institute Cargo-paragrafferne) for købers risiko. 

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når købers fragtfører modtager varerne.

DPU – Leveret på stedet aflæsset (tidligere DAT)

  • Sælger er ansvarlig for omkostningerne og risikoen for levering af varerne til et aftalt aflæsningssted.
  • Aflæsningsstedet kan være hvor som helst, uanset om det er dækket eller ej. 
  • Sælger organiserer toldbehandling og aflæsser varerne på aflæsningsstedet.
  • Køber har ansvaret for importtilladelser og eventuelle told eller afgifter.

Risikooverførsler fra sælger til køber:

På aflæsningsstedet.

FCA – Frit fragtfører

  • Det er sælgers opgave, at overdrage varerne til køberens fragtfører på et aftalt sted
  • Sælger er også ansvarlig for eksporttilladelser

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når købers fragtfører modtager varerne.

CPT – Fragtfrit til

  • Samme sælgeransvar som FCA med én forskel: Sælger dækker leveringsomkostninger
  • Som med FCA er det sælgers ansvar at indhente eksporttilladelser

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når købers fragtfører modtager varerne.

FAS – Frit langs skibsside

  • Sælger påtager sig alle omkostninger og risici, indtil varerne er leveret ved skibsside
  • Køber overtager derefter risikoen og indhenter eksport- og importtilladelser

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når varerne er leveret ved skibsside.

FOB – Frit ombord

  • Sælger påtager sig alle omkostninger og risici, indtil varer er blevet leveret ved skibsside
  • Sælger skal også sørge for eksporttilladelse
  • Køber påtager sig alt ansvar, så snart varerne er ombord

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når varerne er leveret på skibet.

CFR – Omkostninger og fragt

  • Sælger har samme ansvar som FOB, men skal også betale for transport af varerne til havnen
  • Som med FOB påtager køber sig alle opgaver, så snart varerne er ombord

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når varerne er på skibet.

CIF – Omkostninger, forsikring og fragt

  • Sælger har de samme forpligtelser som CFR, men skal også betale forsikringsudgifter
  • Sælger er forpligtet til at købe den højeste forsikringsdækning, der udgør 110 % af fakturaens værdi i den pågældende fakturas og kontrakts værdi.
  • Hvis køber ønsker en højere forsikringsdækning, skal sælger arrangere den yderligere dækning for købers regning. 

Risikooverførsler fra sælger til køber:

Når varerne er på skibet.